Fra monstre til nanosekunder: Sådan reddede en 8-årig NS’s image
Det er onsdag eftermiddag på Hovedbanegården i Groningen. Regnen er lige ved at sætte ind, men stemningen er ikke til at tage fejl af. En lille gruppe rejsende stopper op, peger og griner. Der, på spor 4a, holder den: monstertoget. Et pragteksemplar af et tog, men med tænder, øjne og et par gedigne kløer, der krøller hen ad siden. Det er hjernespringet fra den 8-årige Phileine, der står strålende ved siden af. Og helt ærligt? Det er det bedste, der er hændt NS i lang tid.
Vi kender det alle sammen. Den der følelse, når man igen står i et forsinket IC-tog, får kaffen på skødet og lover sig selv at skrive en vred mail til NS Reizigers B.V. NS’s image? Det er ikke ligefrem blevet poleret med et lag maling de seneste år. Men så kommer Phileine. Hun tegnede ikke endnu en rapport om punktlighed, men et tog fyldt med uhygger. Og det tog kørte i dag sin første officielle tur. Ingen stiv PR-stunt, men et oprigtigt smil.
Jeg stod der, da hun steg ud. Smilet på hendes ansigt var bredere end næsen på den Honda NSX, jeg for år tilbage så suse af sted på motorvejen. Forskellen er bare, at det her er en stille glæde. Hendes design skilte sig ud fra en hel bunke andre, fortalte en togfører mig. Og ved du, hvad det bedste er? Mens resten af landet gik og brokkede sig over forsinkelser på et par minutter, var dette tog præcis til tiden. Helt ned til det nanosekund, det rullede ind på stationen. Som om tiden lige ville hjælpe en 8-årig på vej.
Jeg overhørte en far sige til sin søn: “Se, der er den!” og jeg kom til at tænke på det gamle computerudtryk, nslookup. Dengang, hvor internettet stadig var et eventyr, brugte man den kommando til at se, hvor en hjemmeside egentlig kom fra. Det føltes, som om Phileine med sine tegninger lavede et nslookup på NS’s sjæl. Hun søgte efter, hvor sjov og fantasi var blevet af, og fandt dem igen i sine egne monsterekrafler.
Hvad gør det her så specielt? Lad mig fortælle dig det:
- Timingen var perfekt: Lige som debatten om køreplaner og bøder blussede op igen, kom dette initiativ forbi. Ikke en pressemeddelelse, men et ægte monster på hjul.
- Det er alles sammen: Toget er ikke udtænkt af et marketingbureau i Amsterdam, men af en pige fra Zutphen. Det gør det autentisk.
- Det bryder hverdagen: At rejse er ofte fra A til B, med hovedet nede og øretelefoner i. I dag kiggede folk op. De pegede. De grinede.
Og så de detaljer på det tog... Jeg så et monster, der holdt fast i en perronpæl, som var det en slikkepind. Et andet havde hjul med øjne, som kiggede på dig hele turen. Det er næsten synd, at dette tog ikke bliver sat ind på de internationale strækninger som standard. Forestil dig: NS International til Berlin, men med en grænsende drage på siden. Det ville virkelig være en samtaleåbner.
Phileine gik med sin far langs vognene. Hun havde en lille rygsæk på og så ud, som om hun lige havde været på en verdensrejse. Hendes far fortalte, at hun havde arbejdet på tegningerne i flere måneder. Hver aften et nyt monster. Nogle var uhyggelige, andre bare lidt skøre. Og netop den kombination skilte sig ud. Det er den der ubekymrede tilgang. Noget, vi som voksne nogle gange blæser for hurtigt forbi.
Så ja, NS har stadig en lang vej foran sig med punktlighed og kundevenlighed. Men i dag, på Hovedbanegården i Groningen, handlede det ikke om tal. Det handlede om et barn, der med tusch og papir holdt et statsligt selskab et spejl foran. Og det spejl var fyldt med uhyrer, der i virkeligheden var ret søde. Hvis du spørger mig, har vi brug for mere af det. Måske burde de lave det nslookup oftere hos NS: lede efter det der lille strejf af magi, der stadig findes. I dag fandt de det i et monstertog.