Tusindvis demonstrerede på UCD: Kræver systemforandring efter deling af intimt billede af studerende

Det var næsten umuligt at bevæge sig gennem havet af plakater på Belfield-campus i går eftermiddags. Flere tusinde studerende, ansatte og støtter samledes foran O'Reilly Hall til en demonstration, der føltes mindre som en typisk studenterprotest og mere som en opgørelse. "Not in Our UCD"-demonstrationen, organiseret af studenterrådet i samarbejde med Dublin Rape Crisis Centre, var et råt og kraftfuldt svar på en sag, der har sendt chokbølger gennem universitetet og videre ud i samfundet.

Sagen der mobiliserede hele campus

For dem, der har misset det, er vreden og sorgen forankret i den rystende oplevelse, en medicinstuderende her har haft. I 2023 blev den unge kvinde angiveligt voldtaget. Der blev taget et billede af hende, hvor hun var nøgen, forslået og bevidstløs. I april sidste år blev det billede anonymt sendt til ikke færre end 171 UCD-ansattes e-mailkonti. Så, i november sidste år, blev det delt igen, denne gang i en WhatsApp-gruppe for Det Medicinske Fakultet med hundredvis af medlemmer. Den studerende, som har talt offentligt om sin prøvelse, sagde, at hun følte sig "svigtet" af institutionen og beskrev, hvordan hun følte sig som lidt mere end et "PR-problem" for universitetet.

Stemningen ved demonstrationen var en tung blanding af sorg og beslutsomhed. Råb som "vi støtter hende" og "skam" ekkoede mod de moderne glasbygninger, en skarp kontrast til den sædvanlige campusstemning. Det handlede dog ikke kun om én enkelt sag. Det handlede om et system, som de studerende mener er grundlæggende i stykker.

'Prioritér mennesker frem for ansvar'

Taler efter taler gik på den improviserede scene, og budskabet var konsekvent: dette er et vendepunkt. UCD Studenterråds undervisningsansvarlige, Matt Mion, formulerede det ligeud og sagde, at den studerende i centrum af dette er blevet "tvunget til at navigere i overgreb fra institutioner, der hævder at bekymre sig." Han lagde ikke fingrene imellem og udtalte, at det, vi ser, "ikke er et isoleret svigt, men et forudsigeligt resultat af et system, der prioriterer procedurer og politik over mennesker." Det var en pointe, der syntes at resonere med mængden og indfangede en dybtliggende frustration, der rækker langt ud over denne ene, forfærdelige hændelse.

Studenterrådets krav er klare og strukturelle. De beder ikke om justeringer hist og pist; de kræver en fuldstændig overhaling af, hvordan universitetet håndterer seksuel vold og kønsbaserede overgreb. Dette inkluderer:

• En fuldstændig, uafhængig gennemgang af universitetets håndtering af denne specifikke sag og dets bredere "Værdighed og Respekt"-procedurer.
• En offentlig undskyldning fra den øverste ledelse til den involverede studerende og hendes medstuderende, som også blev eksponeret for billedet.
• Et skift til en ægte "overlevercentreret" tilgang i alle politikker, der sikrer, at støtten er proaktiv, ikke reaktiv, og at ofre aldrig blive retraumatiseret af de systemer, der skal hjælpe dem.

Rachel Morrogh, administrerende direktør for Dublin Rape Crisis Centre, stod i solidaritet med demonstranterne og krævede "et campus, men også et land, hvor overlevere mødes med medmenneskelighed og ikke forhindringer."

Universitetets holdning

Så hvor står UCD i alt dette? Præsident Orla Feely har tidligere udtalt, at universitetet har en "nultolerancepolitik" over for alle former for mobning, chikane og seksuel vold. UCD fastholder, at de tilbød den studerende støtte fra lederen af Studenterrådgivningen, og at de straks indberettede sagen til An Garda Síochána (det irske politi), så snart de blev opmærksomme på den kriminelle aktivitet. Universitetets argument er, at Gardaí er det kompetente organ med de retsmedicinske og juridiske beføjelser til at efterforske delingen af billedet, hvilket er grunden til, at de ikke har iværksat en parallel intern undersøgelse.

Men for de studerende, der var samlet onsdag, og for mange, der følger nøje med, føles den holdning som en ansvarsfraskrivelse. Det rejser et dybt ubehageligt spørgsmål: hvis systemet ikke formår at identificere gerningsmanden – og hidtil har politiets undersøgelser ikke identificeret den oprindelige afsender – hvad er så universitetets uafhængige ansvar over for sit eget samfund? Hvordan sikrer de, at dette aldrig kan ske igen, uanset udfaldet af den strafferetlige efterforskning? Gennemgangen af værdigheds- og respektsager, ledet af professor Aoife Ahern, prorektor for ligestilling, mangfoldighed og inklusion, vil nu specifikt overveje billedbaseret seksuelt misbrug og AI-relateret misbrug. Presset er nu enormt for, at den gennemgang resulterer i virkelige, håndgribelige handlinger.

En lang vej forude

Denne historie, så forfærdelig den er, har trukket tæppet væk fra et problem, som mange formoder er udbredt i universitetsmiljøer, ikke kun i Dublin, men over hele landet. Den studerende i centrum for det hele har siden måttet trække sig fra sine medicinstudier, hendes drøm om at blive læge er sat på pause. Da folkemængden langsomt spredte sig fra O'Reilly Hall, var følelsen ikke en af sejr, men af en lang, hård kamp, der lige er begyndt. Energien er der. Solidariteten er ægte. Nu er spørgsmålet, om folkene med magten på Belfield er klar til at lytte, og endnu vigtigere, til grundlæggende at ændre deres måde at gøre tingene på. Som en plakat opsummerede det: "Overlevere fortjener bedre."