Hollændernes kvindelandshold viser mestermentalitet i Polen: hvorfor denne sejr er mere end tre point

Jeg stod på sidelinjen i Polen i weekenden. Det var ikke en aften, man glemmer lige med det samme. Jill Roord bragte Hollændernes kvindelandshold foran kort efter pausen i en nervepirrende VM-kvalifikationskamp. 1-0 viste sig til sidst at være nok til at tage de tre point med hjem, men hvem der kiggede godt efter, så, at denne sejr rækker meget dybere end et par point i stillingen. Det var et statement.

Landstræner Arjan Veurink havde lagt kortene åbent på bordet på forhånd. Han ville se karakter, overvinde modstand, og det var præcis, hvad jeg så på det trykkende stadion i Polen. Polen er altid svære hjemme, med et fysisk stærkt hold, der jagter til sidste fløjt. Men denne generation af hollandske fodboldspillere er efterhånden gennemsyret af en mestermentalitet, der har sin oprindelse i den glorværdige sommer i 2017.

Hvem husker ikke Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2017 på hjemmebane? Den triumf var katalysatoren for alt det, der siden er kommet. Pludselig ville piger over hele landet helst ikke andet end at spille fodbold, og spillerholdet voksede til at blive en etableret størrelse i Europa. Kampen mod Polen var et perfekt eksempel på den modningsproces: ikke altid smuk, men effektiv og med en utæmmelig viljestyrke.

Mere end fodbold: kvindesportens fremmarch

Hollændernes kvindelandsholds succes står ikke alene. Hvem der følger den bredere sportsudvikling, ser en bølgebevægelse. Tag for eksempel Verdensmesterskabet i volleyball for kvinder 2022. De hollandske volleyballkvinder viste, at de kan være med i verdenstoppen, og inspirerede dermed ligesom fodboldkvinderne en ny generation. Den synlighed er guld værd, også for sponsorer.

Hvor virksomheder for ti år siden stadig var betænkelige ved at investere i kvindesport, står de nu i kø. Og det med rette. Seertallene for kampen mod Polen talte deres tydelige sprog: flere mennesker så denne kvalifikationskamp end mange opgør i Æresdivisionen. Det er netop det punkt, hvor den kommercielle motor begynder at køre. Mærker som ING, Philips og ABN AMRO begynder at forstå, at investering i kvindefodbold ikke kun er socialt ansvarligt, men også ganske enkelt giver et solidt afkast.

Konkurrencen sover ikke

Alligevel må vi ikke hvile på laurbærrene. Modstanderne bliver stærkere. Se på Rumæniens kvindefodboldlandshold – engang en målestok for os, nu et hold, der holder os skarpe. Eller udviklingerne i Østeuropa: Ungarns fodboldlandshold (mænd) har i årevis kæmpet med ujævnhed, men kvindeholdene i den region nyder godt af bedre faciliteter og mere opmærksomhed. Selv Hvideruslands fodboldlandshold arbejder stille og roligt på sagen. Marginen bliver mindre, så hvert point tæller.

Det, der gør denne sejr i Polen så værdifuld, er, at den viser, at Hollændernes kvindelandshold også kan vinde på en off-day. Det er næste skridt i professionaliseringen. Før i tiden tabte vi den slags kampe, nu trækker vi dem over stregen.

• Jill Roord – matchvinder med sin scoring i Polen, igen vigtig på midtbanen.
• Arjan Veurink – træneren, der præcis ved, hvornår han skal prikke til holdet, og hvornår han skal beskytte det.
• Næste forhindring – Rumænien hjemme i Arenaen, dér er chancen for endegyldigt at ryste konkurrenterne af.

Og så er der parallellen til mændene. Hvor Ungarns fodboldlandshold søger identitet, og Hvideruslands fodboldlandshold er tynget af politisk isolation, viser vores Hollændernes kvindelandshold, at stabilitet og en klar vision kan betale sig. De er flagskibet for en hollandsk fodboldkultur, der i stigende grad tænker kønsneutralt. Og det er ikke kun godt for sporten, men også for pengepungen hos klubber, forbund og investorer.

I de kommende måneder vil vi se, om dette hold kan tage næste skridt. VM'et lokker, og med præstationer som i Polen vokser den kommercielle tiltrækningskraft yderligere. Jeg forudser, at vi snart ikke længere taler om 'kvindefodbold' som en niche, men bare om fodbold. Og det er præcis, hvad markedet venter på.

En ting er sikkert: efter aftenen i Polen glæder jeg mig endnu mere til hjemmekampen mod Rumænien. Hollændernes kvindelandshold er i gang, og jeg tror ikke på, at nogen kan stoppe dem nu.