Kenshi Yonezu stopper ikke i 2026! Fra 'KICK BACK' og 'Kanden' til 'Chikyuugi' – de skønne klassikere, du skal synge med på i karaokebaren
Foråret 2026. Byen er fyldt med en stemning af nye begyndelser, men i musikkens verden er der ingen tvivl: Kenshi Yonezu er stadig en af de helt store. Nærmest så man skulle tro, at der ikke er gået en eneste dag i år, hvor hans numre ikke er blevet spillet et eller andet sted. Især nu, hvor så mange står på tærsklen til et nyt kapitel i livet, er der visse sange, der rammer en med fornyet styrke.
Forleden var jeg for første gang i lang tid i karaokeboks med vennerne. Vi var ved at vælge sang på skærmen – med "guideless karaoke" – og stemningen var høj, mens vi diskuterede, hvem der skulle synge hvad. Det første navn, der blev nævnt, var 'Kanden'. Den behøver nærmest ingen introduktion med sin intense fremdrift og unikke univers. Når man synger den, handler det ikke bare om at ramme tonerne rigtigt; man vil også gerne genskabe stemningen fra dramaet 'MIU404'. Den følelse af ren forløsning, når man er færdig, er helt unik. Kigger man rundt i lokalet, er der også mange, der vælger 'KICK BACK' – det er efterhånden normalt at udlade damp med lidt hjælp fra Chainsaw Mans energi.
Selvfølgelig er klassikeren 'Lemon' stadig et sikkert hit i karaokebaren. Den giver én lyst til at udfordre sig selv hver gang: Hvor godt kan jeg formidle den der vemod? Især den lange, ikoniske melodi i omkvædet – vi plejer at konkurrere om, hvem der kan synge længst uden at trække vejret. Alle Yonezus sange er sådan – de er fantastiske bare at lytte til, men når man selv synger dem, fornemmer man dybden på en helt anden måde.
Og for nylig er der kommet en ny måde at nyde hans musik på. Karaokeversionen af 'Chikyuugi', temasangen til den nye Studio Ghibli-film 'Drengen og Hejren', der havde premiere i sidste måned, er nemlig blevet frigivet på streamingtjenesterne. Det er den der 'Chikyuugi (Karaoke) [Original Artist: Kenshi Yonezu]'. Og den viste sig at være endnu mere vanedannende, end jeg havde forestillet mig.
Jeg indså, at det virkelig handler om, hvordan man selv vælger at fortolke den storslåede, men alligevel vemodigt varme stemning, som originalen har. Billederne fra filmen popper op i hovedet, men hver eneste linje i teksten føles, som om den taler direkte til ens egen livsrejse. Det handler ikke længere bare om at synge "godt", men om hvordan man lægger følelserne i den – det bliver den nye målestok. Mon ikke flere og flere vil bruge den her sang til at udtrykke sig selv fremover.
På tværs af tid og generationer
Det, der gør Kenshi Yonezu så fantastisk, er, at hver eneste af disse sange viser en helt ny side af ham, som var de scener fra forskellige filmgenrer.
- 'Kanden': Den moderne, storbyagtige fart og de nærmest skrøbelige, menneskelige følelser.
- 'KICK BACK': Den rå, intense og til tider destruktive energi fra shonen-manga.
- 'Lemon': En stille styrke, der konfronterer den uhelbredelige følelse af tab, som de fleste har prøvet.
- 'Chikyuugi': Livets vægt og den universelle, vedvarende håb om at fortsætte alligevel.
Det er stadig utroligt, at det er den samme person, der har skabt dem alle. Og det bliver ikke bare ved "hits". Hans optræden ved Kouhaku, den årlige nytårstradition, er efterhånden et kunstnerisk højdepunkt i sig selv. Og så er der numre som 'Tsuki wo Miteita', skabt i samarbejde med et stort spil, som viser en helt anden side af ham.
I år har der også været flere lejligheder, hvor hans ældre sange igen har fundet vej til hitlisterne. Ikke fordi der har været nogen speciel kampagne, men fordi de på magisk vis vender tilbage til folks bevidsthed. Det kan kun skyldes, at de rammer lige præcis dér, hvor lytteren er i livet. For den, der er usikker i en ny tilværelse, kan 'Lemon' være der; for den, der vil kaste sig ud i nye mål, kan 'KICK BACK' give et skub i ryggen – eller lære én, at det også er okay at holde pause.
Det er sjovt at være sammen med vennerne i karaokebaren, men for tiden har jeg en hemmelig hobby: at øve mig på 'Chikyuugi' alene. Den er virkelig svær at mestre. Men netop derfor bliver man ved med at ville prøve igen. Man tygger på hver enkelt linje i teksten og skaber sin egen verden med sin stemme. Det er en luksuriøs måde at bruge tiden på, som Yonezu giver os lov til, tænker jeg.
Når vi nærmer os midten af året, sker der måske noget nyt fra hans hånd. Koncertbilletter er som altid umulige at få fat i, men vi har altid hans musik lige ved hånden. Måske er det den bedste musikoplevelse, vi har i Japan lige nu. Nå, men hvad siger du til at give dig i kast med enten 'Kanden' eller 'Chikyuugi' i dag – den, du bedst kan lide – og lade dig rive med?