Pleje i Tyskland: Flere og flere ældre har ikke råd til at komme på plejehjem
Det er tal, der virkelig får maven til at snøre sig. Den nye statistik over plejen i Tyskland er offentliggjort, og den viser en negativ rekord, der som én, der har boet her i over fem årtier, gør mig dybt bekymret. 37 procent af alle på plejehjem er nu afhængige af socialhjælp. Hver tredje! Det er ikke bare et tal fra en ministeriel rapport – det er fædre, mødre, naboer, som har arbejdet et helt liv, betalt ind til systemet og måske endda bygget et lille hus. Og nu rækker pengene simpelthen ikke til noget som helst.
Når pensionen ikke slår til: Den dyre plads på plejehjemmet
Regnestykket er egentlig ganske enkelt, men resultatet er rystende. Udgifterne til en plads på plejehjemmet skyder i vejret. Vi taler her om månedlige beløb mellem 2.500 og 4.000 euro – alt efter region og plejeniveau. Og den lovbundne pension? I gennemsnit ligger den på lige godt 1.500 euro. Der er et hul, som flere og flere mennesker ikke længere kan lukke. Før i tiden sagde man: "Man er sikret for alderdommen." I dag må jeg sige: For mange er alderdommen ensbetydende med økonomisk sammenbrud.
Det der gør det ekstra bittert: Det rammer ikke kun dem, der i forvejen havde lidt. Også selvom man havde et lille hus eller lidt penge på kistebunden, er man hurtigt flad. Først skal ens egen formue bruges op, før staten træder til. Jeg hører det ofte fra bekendte, hvis forældre nu er på hjem: "De har sparet hver en krone op gennem hele livet, og nu er alt væk." Det er ubarmhjertigt.
Sundhedseksperter slår alarm: "Plejekollaps" truer
Førende repræsentanter fra sygekasserne har derfor i månedsvis advaret om plejekollapset. Og de har ret. Den nuværende socialhjælpsprocent er den højeste, vi nogensinde har haft. Det er pulsmåleren på et samfund, der svigter sine ældste. Men hvad skyldes det så præcist? Svaret er sammensat, men de største syndebukke er hurtigt udpeget:
- Stigende personaleomkostninger: Vi har desperat brug for flere plejepersonale. For at tiltrække og fastholde dem, skal lønningerne op. Det er rigtigt og vigtigt, men fører automatisk til højere takster på plejehjemmene.
- Inflation og energiudgifter: Hjemmene selv kæmper med eksploderende priser på strøm, varme og madvarer. Også det bliver væltet over på beboerne.
- Mangel på faglært arbejdskraft: Dette punkt er egentlig kernen af problemet. Der mangler simpelthen hænder, der kan pleje. Færre og færre unge vil have dette benhårde job.
Og manglen på plejepersonale handler for længst ikke kun om plejehjemmene længere. Dem, der bliver plejet derhjemme – den såkaldte Hjemmepleje – står ofte over for et endnu større problem. De pårørende er pressede, og at finde en hjemmeplejeordning, der stadig har kapacitet, er i mange regioner et lotteri. Plejeren fra nabohuset, der lige kigger forbi, er ved at være fortid.
Fra vugge til grav: Systemet har fået sprækker
Nogle gange har jeg en fornemmelse af, at denne plejemangel trækker spor gennem alle livets aspekter. Også situationen inden for plejebørnshjælpen er alarmerende. Også der mangler man råbende familier og fagfolk, der kan tage sig af børn, som har det svært. De mindste, der har allermest brug for vores beskyttelse, falder igennem samme si som de ældste. Fordi rammevilkårene simpelthen er katastrofale. Hvem gider egentlig det her i dag? Lønnen er ofte elendig, anerkendelsen er lig nul, og presset er enormt.
Det kan da ikke passe, at vi i et af verdens rigeste lande svigter vores gamle og vores svageste på den måde. Politikerne har i årevis talt om plejereformer, om aflastning og bedre løn. Der er sket alt, alt for lidt. Plejen i dette land har ikke brug for søndagstaler, den har brug for handling. Ellers bliver de 37 procent fra i dag om få år hverdag – og det totale kollaps kun et spørgsmål om tid.