Heinz Wattie's foreslår omfattende fabrikslukninger: Slutningen for en æra for klassiske newzealandske pantry-varer?
Der rammer en helt særlig vemod, når et stykke af din barndom får en 'forestående udfasningsmeddelelse'. For generationer af newzealandske familier er den følelse i dag ved at melde sig. Heinz Wattie’s har offentliggjort en nyhed, der sender chokbølger gennem køkkener fra Kaitaia til Bluff: de påtænker at lukke tre produktionssteder og stoppe produktionen af deres ikoniske serie af frostgrøntsager. Vi taler om 350 job, der er på spil, og en alvorlig omvæltning for et brand, der stort set har været en del af familien.
Lad os være ærlige – ethvert spisekammer i Aotearoa har en dåse Wattie’s Baked Beans i tomatsauce gemt bagest, klar til en nød-toast med ost. Og hvem er ikke vokset op med, at en pose af deres frosne ærter og majs ugentligt blev smidt i indkøbsvognen? Dette er ikke bare en forretningsmæssig disposition; det er et kulturelt jordskælv. Forslaget, som blev bekræftet i morges, vil betyde lukning af fabrikker i Auckland, Christchurch og Dunedin, hvor den største konsekvens rammer Heinz Watties Tomoana-fabrikken i Hastings. Det sted er ikke bare en fabrik; det er et vartegn for Hawke's Bay, et sted hvor generationer har mødt ind og stemplet ud, og har sat mad på både vores og deres egne borde.
Man må have ondt af medarbejderne på disse fabrikker. Forslaget peger på ændrede forbruger vaner – vi køber tilsyneladende færre pakker frostgrønt – og den nådesløse økonomi bag produktionsomkostninger i en hård økonomi. Men selvom man kender 'hvorfor', gør det ikke 'hvad' lettere at sluge. For de 350 medarbejdere og deres familier, der står over for en usikker fremtid, er det et hårdt slag. Som en knust medarbejder udtrykte det i morges, føler de sig "totalt knuste". Og ved I hvad? Det gør mange af os også.
Tænk bare på den historiske tyngde her. Sir James Wattie startede det hele tilbage i 30'erne, hvor han forvandlede Hawke's Bays overflod til dåsemad af høj kvalitet. Tomoana-fabrikken blev et kraftcenter, et symbol på newzealandsk opfindsomhed og selvforsyning. Det var her, magien skete for så mange af de produkter, vi tager for givet:
- Den perfekte, handy dåse spaghetti.
- De frosne ærter, der på en eller anden måde smager af sommer.
- Tomatsaucen, vi druknede vores pomfritter i.
- Og ja, de elskede bønner i tomatsauce med den ikoniske blå-gule etiket (dåsen på 420g, den perfekte størrelse).
Og det handler ikke kun om dåser og poser. I årtier har Wattie’s været vævet ind i selve stoffet af vores madlavning. Hvem husker ikke bogen 'Food in a Minute 2: All New Recipes from the Popular TV Series'? Den var som en bibel på mit kollegie – pålidelig, billig, og brugte Wattie’s produkter på måder, der fik en til at føle sig som en ordentlig kok. Den bog, og programmet, lærte en generation, at en dåse af deres champignoncremesuppe kunne være basen for en fantastisk gryderet. Det var ikke bare reklame; det var virkelig brugbart.
Så hvad efterlader det os med? Forslaget skal stadig igennem en høringsproces. Fagforeningerne vil kæmpe. Lokalsamfundene vil samle sig. Men skriften på væggen synes tydelig for frostgrøntsagsafdelingen, som vi kender den. Virksomheden siger, at de har brug for at strømline, at fokusere på det, vi rent faktisk køber. Måske har de ret i tallene. Men den tillid, der er opbygget gennem næsten et århundrede, kan man ikke sætte en pris på.
Jeg vil følge dette tæt. Og i aften tror jeg, jeg åbner en dåse af de bønner – den på 420g, selvfølgelig – og skåler for medarbejderne i Hastings, Auckland, Christchurch og Dunedin. Lad os håbe, at der kan findes en vej frem, en der kan holde nogle af ovne tændt og den velkendte røde etiket på vores hylder lidt endnu. Et newzealandsk spisekammer uden Wattie’s ville bare ikke føles som hjemme.