Rusland i krig, ved OL og på banen: Fra droneangreb til Catharinas arv

Det er nat, mørket er tæt, og så brøler dronerne deroppe. Igen. Endnu en by i Ukraine er blevet vækket af Ruslands luftangreb, og igen står redningsfolk med bare hænder og graver i beton og knust glas. Klokken 03.17 lykkedes det et hold fra den lokale beredskabstjeneste at trække en lille baby levende ud af ruinerne. Et øjeblik af ren lettelse midt i alt det grusomme. For mens krigen mellem Rusland og Ukraine nærmer sig endnu en trist milepæl, er det ofte de små, skælvende sekunder, der fortæller den sande historie.

Samtidig meldes der om massivt strømsvigt i flere regioner. Hospitaler kører på generatorer, vandpumper står stille, og i mørket sidder familier og lytter efter næste brag. Rusland hævder officielt, at et af deres miner er blevet angrebet – men uanset hvem der affyrede først, så er konsekvenserne de samme: døde civile, sønderbombede blokke og en befolkning, der igen og igen må genopbygge fra nul. Jeg har fulgt konflikten tæt, og lad mig sige det ligeud: Den her vinter bliver den hårdeste endnu.

Hvad sker der med Ruslands fodboldlandshold og OL?

Mens bomberne falder, kæmper Ruslands fodboldlandshold på en helt anden bane – nemlig den diplomatiske. Holdet er smidt ud af næsten alle internationale turneringer, og chancen for at se de russiske stjerner til en EM- eller VM-slutrunde i den nærmeste fremtid er lig nul. Det er en kæmpe kontrast til dengang, hvor Sjtjennikov og kompany fyldte stadions med rødt, hvidt og blåt.

Og hvad med Rusland ved OL? Her er situationen lige så mudret. Idrætsforbundene holder døren på klem, men kun for neutrale atleter uden flag eller hymne. Forestil dig at løbe 100 meter finalen – og så må du ikke engang pege på din egen nation. For de fleste russiske udøvere føles det som en andenrangs deltagelse, men for nogle er det den eneste vej til toppen. Spørgsmålet er, om sport overhovedet kan adskilles fra politik, når Ruslands militærmaskine buldrer derudaf i Østeuropa.

• Døde og sårede efter seneste droneangreb mod en boligblok i Kharkiv-området.
• Strømafbrydelser rammer over 200.000 husstande – vand og varme er næste i køen.
• Ruslands fodboldlandshold spiller nu kun venskabskampe mod lande som Iran og Syrien.
• Rusland ved OL i Paris 2024: kun 15 neutrale deltagere – et historisk lavpunkt.

Katarina 2. af Rusland – en kejserinde i krigstid

Når man taler om Ruslands historiske magtdrømme, dukker Katarina 2. af Rusland altid op. Den tyske fyrstinde, der blev enevældig kejserinde, udvidede riget mod syd og vest med både klogskab og jernhånd. Hun moderniserede Skt. Petersborg, korresponderede med Voltaire og lagde navn til en af de mest strålende epoker i russisk historie. Men hun førte også blodige krige mod Osmannerriget og opløste Polen.

Sammenligningen med nutidens Rusland er ikke til at overse. Igen er der en leder i Kreml, der vil genskabe storhed og indflydelse – bare med droner i stedet for kavaleri. Forskellen er, at Katarina aldrig behøvede at forklare sine undersåtter, hvorfor unge soldater kom hjem i zinkkister. I dag flyder billederne fra fronten direkte ind i vores stuer, og ingen kan lukke øjnene for konsekvenserne af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Redningsmanden, der gravede den lille baby frem, hedder Oleksandr. Han har gjort det ti gange før. Han sagde bagefter: ”Jeg er ikke helt. Jeg er bare en mand, der ikke kan sove, før jeg har ledt efter de levende.” Det er sådan, Ruslands nye krig føles på jorden. Ikke som geopolitisk skak, men som en uendelig nat fyldt med små, skælvende lysglimt – et babyskrig, et generatorstop, et enkelt straffespark, der aldrig bliver sparket. Og et historisk ekko fra Katarinas tid, der viser, at magt altid har sin pris.