Cuiabá spiller uafgjort i Copa Verde-debut med U-20-hold og når seks kampe uden sejr; Kenzo Hamazaki i fokus
Det var en aften med gensyn og udfordringer i Arena Pantanal. I åbningskampen til Copa Verde slap Cuiabá Esporte Clube sejren i de sidste minutter og måtte nøjes med 1-1 mod Tocantinópolis. Det skuffende resultat er endnu et i en række, der allerede bekymrer Cuiabás fans: det er nu sjette kamp i træk uden sejr.
For at være fair må man sige, at cheftræneren sendte et noget anderledes hold på banen, end vi er vant til. Med et blik på den hårde kampplan og et andet på talentudviklingen stillede Dourado med en startopstilling, der blandede rutine med unge spillere fra Cuiabá Esporte Clube U-20. Og de unge drenge, det skal jeg love for, leverede varen. Tværtimod viste de, at nyt blod ikke frygter de store kampe.
Første halvleg var præget af kamp, som man kan forvente i en åbningskamp. Cuiabá forsøgte at sætte tempoet, men blev mødt af stærk defensiv fra gæsterne. Målet, som længe så ud til at udebleve, kom fra en af de unge spillere, der virkelig fangede min opmærksomhed. Da bolden lå til skud på kanten af feltet, tøvede den kun 18-årige offensive midtbanespiller Kenzo Hamazaki ikke. Han hamrede den fladt ind i det højre hjørne, uden chance for målmanden. Arena Pantanal, selv med et mindre publikum, jublede, som var det en afgørende mesterskabskamp. Der, i knus mellem de unge spillere og Kenzo, kunne man se essensen af det, Cuiabá forsøger at opbygge.
Føringen viste sig dog at være en bitter fornøjelse. Holdet faldt lidt tilbage i anden halvleg, og Tocantinópolis, som intet havde at tabe, gik forrest. Efter 40 minutter i anden halvleg, i et kludrede opgør i feltet, som ingen fik clearet ordentligt, faldt bolden lige til fødderne af dem, der kunne udligne. 1-1 på tavlen, og følelsen af, at to point slap væk.
Ungdommen viste vejen, men mangler det "kyniske" fra et stort hold
Jeg skal være ærlig: Når man ser kampen, kan man dele analysen i to. På den ene side, modet. Spillere som Kenzo Hamazaki viste personlighed. Han gemte sig ikke, bad om bolden i de svære øjeblikke og leverede de afgørende afleveringer, der fik holdet til at trække vejret. Det er den slags perler, Cuiabás fans elsker at se skinne.
På den anden side manglede man rutinen, den der "storholdskynisme" til at forvalte resultatet. At holde på en føring i 45 minutter kræver, at man ved, hvornår man skal styre spillet, trække et taktisk frispark eller holde på bolden ved hjørneflaget. Det er ting, et mere rutineret hold har, men som disse unge talenter lærer i praksis.
- Lige boldbesiddelse: Cuiabá havde en lille fordel med 52% boldbesiddelse, men manglede dybde i den sidste tredjedel af banen.
- Individuel præstation: Kenzo Hamazaki var holdets motor og involveret i de fleste offensive aktioner.
- Negativ stime: Dette er sjette kamp i træk uden sejr for Cuiabá, en tendens, der vækker bekymring for de kommende turneringer.
Nu handler det om at tage erfaringerne fra dette uafgjorte resultat med sig og fokusere fremad. Copa Verde er stadig i sin indledende fase, og kvalifikationen er langt fra i fare. Men presset for at få en sejr, der kan genoprette selvtilliden hos både trup og fans, stiger kun. Holdet har ikke råd til at vakle i næste opgave. Cuiabá skal vise, at uanset om det er med de rutinerede veteraners erfaring eller U-20-drengenes sult, så er trøjen en fordel, ikke en byrde.
Og en opfordring til fansene: disse unge spillere fortjener støtte. Kenzo og de andre unge talenter viste, at de har stjernestøv på sig. Nu handler det om at modnes hurtigt, for i brasiliansk fodbold har ingen tid til at vente.