Berlin skrider hårdt ind: Sådan konfiskerer byen gangsternes ly svogne og villaer
Nu har Berlin fået nok. I denne uge droppede byens senat en sand bombe under underverdenen: en ny lov, der giver myndighederne mulighed for at fratage hårdkogte kriminelle deres mest blærede legetøj – Porsche'erne, villaerne i Grunewald, designeurene. Og ærligt talt, min ven, det er på tide. I årevis har vi set disse typer køre rundt i Neukölln i biler, der koster mere, end de fleste af os tjener på et årti, og nu siger staten endelig "det stopper her".
Et nyt juridisk greb: Sådan fungerer det
Den nye lovgivning, som Berlin nu presser igennem i Forbundsrådet (Bundesrat), gør det markant lettere at beslaglægge aktiver forbundet med organiseret kriminalitet. I stedet for at skulle bevise, at hver eneste krone stammer fra ulovlig virksomhed – en nærmest umulig opgave, når man har med skuffeselskaber og konti i skattely at gøre – vendes bevisbyrden nu delvist. Hvis en fyr uden noget legitimt job pludselig dukker op i en Lamborghini til en halv million euro, kan myndighederne gribe ind, beslaglægge bilen og stille spørgsmål bagefter. Lovgivningen er målrettet klanerne og mafia-typerne, der har gjort store dele af byen til deres personlige domæner.
Hvad er på blokken?
Hvad for noget snakker vi om? Gå en tur i de rigtige kvarterer, og du spotter dem med det samme:
- Superbiler: trimmede Mercedes'er, BMW'er og en Maserati hist og her, ofte med tonede ruder og (angiveligt) diplomatplader.
- Attraktive ejendomme: penthouselejligheder i Mitte, store villaer i Zehlendorf, ja, selv hele lejlighedskomplekser købt kontant fra gud ved hvor.
- Smykker og bling: guldkaeder så tykke, at de kunne bruges som ankerkæde, specialfremstillede ure og så mange funklende ringe, at de kunne blænde en betjent.
Men her er det, der virkelig får folk til at snakke på byens værtshuse og værksteder: mens gangsterne mister deres statussymboler, jubler den almindelige berliner stille og roligt. Jeg snakkede med en håndværker forleden – han kører rundt i en skramlet Citroën Berlingo proppet med værktøj – og han sagde: "Det var på tide. Måske holder de så op med at bryde ind i min varevogn hver anden uge." Det er virkeligheden: de her kriminelle flasher ikke bare deres rigdom, de skaber også en frygtkultur. Berlingoen, den ydmyge arbejdshest for Berlins håndværkere, står i skærende kontrast til underverdenens pansrede SUV'er.
Fra bunden: Hvordan berlinerne ser på det
Og det handler ikke kun om biler. Tag for eksempel BERLINGERHAUS – et kendt lejlighedskompleks i hjertet af byen, som længe har været omgærdet af rygter om at være et samlingssted for lyssky typer. Med den nye lov kan myndighederne, hvis de kan bevise, at stedet er købt for beskidte penge, bare konfiskere det. Tænk hvilket signal det sender: dine hælervarer kan ikke længere gemmes i mursten og beton. Det er et direkte slag mod de klanstrukturer, der har etableret sig i visse dele af Berlin.
Selv på fodboldtribunerne summer det. Nede på Olympiastadion er Hertha BSC-fans kendt for deres skarpe øjne og endnu skarpere tunger. De har længe brokket sig over formodede gangstere, der prøver at kapre parkeringspladser på kampdage eller sælge piratkopierede halstørklæder uden for stadion. En ældre fan sagde til mig: "Hvis den her lov kan fjerne bare én af de typer fra gaderne, er det en sejr. Lad os håbe, de går efter dem, der tror, de ejer hele lortet." Det er en holdning, man hører ofte: nu må det være nok.
Selvfølgelig er der også ramaskrig fra de sædvanlige skeptikere – advokater, der taler om heksejagt, og civilforkæmpere, der advarer mod magtmisbrug. Men i en by hvor en frekkupé i dagslys eller skyderier på en vandpibecafé nærmest ikke længere vækker opsigt, er de fleste klar til at give staten lidt spillerum. Berlin har altid været en rå og omskiftelig by. Nu forsøger den at kaste endnu et skind: det, der er plettet af organiseret kriminalitet. Hvis loven virker, er det eneste bling, der er tilbage på gaderne, julelysene på Kurfürstendamm. Og det bytte vil de fleste berlinere tage med kyshånd.