Noah Steen i nyt angreb: ”Skrigbørn og forbandede tudeprinsesser” – her er hele dramaet
Det går stærkt for Noah Steen for tiden. Eller rettere sagt, det er virkelig hedt. Den tidligere Luleå-spiller er igen havnet i stormvejr, og denne gang er det udtalelserne efter kampen, der får pucken til at lette for alvor. Har man fulgt med i hockey i længere tid, ved man, at det her er en historie med det hele: vrede, hårde nævekampe og en solid portion revanchelyst.
Udsagnet der fik bægeret til at flyde over
Det hele startede egentlig ikke i studiet, men derude på isen. Men efter kampen brast det. Da valgte Noah Steen at lade hæmningerne slippe. Han rettede skarp kritik mod modstanderholdet, og ordene var ikke ligefrem taget fra en høflighedsfrasebog. At kalde modstanderne for ”skrigbørn” og ”forbandede tudeprinsesser” er ikke hverdagskost i svensk hockey, selvom alle, der nogensinde har været i nærheden af et omklædningsrum, ved, at det kan koge under overfladen.
Det er ikke første gang, Noah Steen er i centrum for en storm, men det er bestemt første gang i lang tid, at ordene er så direkte. Man kender typen: en spiller, der kaster sig over alt, der aldrig bakker fra en nærkamp eller en verbal dyst. Det er netop den indstilling, der gør ham både elsket og hadet.
Svaret der venter: ”Vi får se på lørdag”
Selvfølgelig varede det ikke længe, før svaret kom. I en samtale, der nu bliver flittigt delt, svarede han på udfaldet, og det var præcis den frækhed, man kunne forvente. Uden at tøve slog han fast, at det her ikke er noget, man glemmer, og at svaret vil komme på isen. For den, der har været med før, lugter det her langt væk af et lørdagsderby.
For den, der har misset dramaet, så lad mig nedbryde, hvorfor det her er så meget større end nogle få udvekslede skældsord:
- Historien: Noah Steen har en fortid i Luleå, og der er altid en ekstra nerve, når en tidligere spiller vender tilbage.
- Indsatsen: Det handler om vigtige point i tabellen, hvor hver eneste tackling og hvert eneste mål kan blive afgørende.
- Stilen: Steens spillestil, hvor han som sagt kaster sig over alt, gør, at han altid er midt i begivenhedernes centrum. Han er ikke typen, der gemmer sig.
Jo, man kan synes, at det er unødvendigt at kalde folk for tudeprinsesser i et interview. Men samtidig, er det ikke netop det, der gør hockey så pokkers underholdende? Rå følelser, spillere der brænder for det, og en rivalisering der vokser for hver udtalelse. Den slags drama kan man ikke købe for penge. Det er ægte, det er ufiltreret, og det er præcis, hvad man har brug for en grå tirsdag i marts.
Da vreden var på sit højeste, var der nogle tæt på banen, som overværede det hele. Og én ting er sikker: det vil sidde i væggene i lang tid. Når Noah Steen først tænder af, så ved man, at det er for alvor. Nu er spørgsmålet bare, hvad der sker hernæst. Vil han svare igen med endnu flere mål? Vil der ryge nogen ved puck-drop? Eller vil han lade køllen tale?
Uanset hvad, vil alle have øjnene rettet mod ham. For når en spiller går så hårdt ud som Noah Steen gjorde, sætter han sig selv i skudlinjen. Og i den her liga glemmer man ingenting. Vi får se på lørdag, som han selv sagde. Det bliver nok en gyser.