Bosnien-Hercegovina på vej mod VM-drømmen: Efter sejren mod Wales venter nu Italien
Når man tænker på de helt store fodboldaftener, så var det i denne uge i Cardiff præcis sådan en aften. Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold vandt ikke bare, de viste, at de i afgørende øjeblikke simpelthen er umulige at knække. Med 2-1 mod Wales overlevede drengene den første playoff-kamp på vejen mod VM 2026. Og hvad så nu? Nu kommer den helt store mundfuld: Italien.
Jeg siger jer, da slutfløjtet lød, der vidste jeg, hvorfor vi elsker denne sport. Det var ikke den smukkeste sejr, men en for historien. Presset var enormt, målchancerne var få, og så slår man til lige i overtiden. Det var en mental bedrift, som jeg sjældent har set magen til. Hele regionen var på den anden ende, det kunne man se på de sociale medier fra Premijer Liga-klubberne, alle heppede med.
Heltene fra Cardiff: Hvem vendte kampen?
For at være ærlig, så var første halvleg ikke for sarte sjæle. Wales havde styr på spillet, og føringen var fortjent. Men i omklædningsrummet må træneren have fundet de helt rigtige ord. Efter pausen kom et fuldstændig forvandlet hold ud af tunnelen. Pludselig stod defensiven, midtbanen fandt hullerne, og foran blev der endelig lukket koldt og kontant af. Det var en kollektiv sejr, men de afgørende øjeblikke bar præg af to navne.
For dem, der ikke følger den bosniske pokalturnering i fodbold på ugentlig basis, kom navnene måske bag på dem. Men derhjemme ved vi efterhånden, at der vokser karakterbisser frem. Denne sejr er ikke kun en succes for Nogometni/Fudbalski Savez Bosne i Hercegovine, men først og fremmest en bekræftelse af alt det arbejde, der lægges i ungdomsafdelingerne.
Den næste forhindring: Azzurri i stedet for underdog-rolle
Men nu er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Euforien er kæmpestor, det er klart. Men rejsen fortsætter, og den går til Italien. Squadra Azzurra er selvfølgelig en anden kaliber. De vil ikke undervurdere os, efter at de har set, hvordan vi slog Wales i sidste minut. Hvad kan vi så forvente?
- Et opgør mellem mentaliteter: Italien er mesteren i defensiv omstilling. Vi må være tålmodige.
- Nøglespillerne: Vores drenge fra Første Liga i Republika Srpska og Premijer Liga har vist, at de kan håndtere pres. Det vil nu være vigtigere end alle taktiske finurligheder.
- Chancen: Vi er outsideren. Den rolle klædte os mod Wales. Ingen giver os en chance – det er vores største trumfkort.
Jeg har set kampen mod Wales igen i ro og mag. Der kan man se, hvordan løbearbejdet eksploderede i de sidste 20 minutter. Ingen var trætte længere, det var ren viljestyrke. Det er den energi, vi også får brug for i Milano. Det bliver ikke kønt, det bliver ikke let, men det er muligt. Og det er netop det, der kendetegner denne fodbold fra Bosnien-Hercegovina: uforudsigeligheden.
Fra underdog til udfordrer
Playoff-kampe er en hård skole, det ved vi. Men dette hold har vist, at de har lært. De sitrer ikke længere, de spiller. Med ryggen mod muren begyndte de pludselig at spille frigjort. Hvis vi kan gentage den præstation, så er selv den gamle fodboldstormagt Italien til at slå. Jeg glæder mig vildt til den kamp. Hvem havde troet det for et år siden? Lige nu, hvor alle talte om en svær gruppe, står vi én kamp fra den store drøm. Hovedet højt, brystet frem – vi har stadig noget at skulle have sagt!