Lazio i krise? Sarri støder sammen med Lotito efter middelmådig uafgjort mod Sassuolo

Hvis man kun kigger på resultatet, ser det måske ikke så slemt ud: 1-1 mod Sassuolo. Men dem, der så SS Lazios kamp i går aftes, mærkede straks den underliggende spænding. Dette var ikke et almindeligt pointtab. Det var en krudttønde, der kunne eksplodere når som helst. Og tro mig, eksplosionen kom – ikke på banen, men i interviewene bagefter. Jeg talte lige med en fra spillernes inderkreds, der sagde: "Omklædningsrummet er anspændt, men træneren har en pointe."
En eftermiddag man hurtigt glemmer
Lazio startede med Maldini, Matic og Tavares på banen, en opstilling der gav håb om offensivt fyrværkeri. Men i stedet fik vi en sløv eftermiddag serveret. Sassuolo spillede klogt og trak sig tilbage, ventende på kontraen. Lazios udligning føltes mere som en lettelse end en befrielse. Holdet ser træt ud, ikke kun i benene, men også i hovedet. Og når resultaterne svigter, dukker de gamle sår op. Omkring klubben summer det af rygter: vil trænerstaben snart blive skiftet ud?
Sarri slår igen: 'Helt uenig'
Efter kampen var det Maurizio Sarri, der kastede bomben. Træneren gjorde det klart: han er “helt uenig” med klubbens ledelse omkring transfersituationen for Mandas. Den unge målmand fik lov at forlade klubben mod Sarris vilje. “Jeg har givet min mening, men klubben bestemmer. Jeg spørger bare mig selv, hvem der her har den sportslige ledelse,” hånede han mod præsident Lotito. Og som om det ikke var nok, kritiserede han også fansene: “Fansene skal stille krav, men klubben må også gøre noget. Vi kan ikke altid lade de samme spillere løbe tør for energi.” En insider fortalte mig, at forholdet mellem Sarri og direktionen har været surt i ugevis.
Det er klassisk Sarri: skarp, direkte og uden filter. Men denne gang rammer han en åben nerve. Lazios tilhængere er delte. Den ene halvdel jubler over hans ærlighed, den anden halvdel mener, at han bør coache sine spillere bedre i stedet for at brokke sig over ledelsen. Imens sidder Claudio Lotito, klubbens stærke mand, på sit kontor og tier. Hvor længe endnu? I korridorerne hviskes der om, at der næste uge vil finde et krisemøde sted.
Mere end bare fodbold: Lazio i bredden
Mens fodboldverdenen fokuserer på striden mellem Sarri og Lotito, er Lazio naturligvis meget mere end bare en fodboldklub. Tag for eksempel det egentlige Lazio, regionen omkring Rom. Freden ved Anse Lazio på Seychellerne kunne jeg godt tænke mig lige nu – azurblåt vand, hvide strande, og især ingen fløjtende fans, der kræver forklaringer. Eller tænk på færgerne fra Laziomar, der dagligt transporterer passagerer mellem øerne ud for Lazios kyst. De både sejler stabilt videre, uanset stormen i fansenes hoveder. Og så har vi Banca Popolare del Lazio, den regionale bank, der har hjulpet utallige klubber og familier gennem finansielle kriser. Måske skulle Sarri og Lotito kigge forbi til en rådgivningssamtale om, hvordan man løfter i flok.
Hvad nu for Biancocelesti?
De kommende uger bliver afgørende. Lazio spiller ikke kun i ligaen, men også i Europa. Skadeslisten vokser, spændingerne stiger, og modstanderne lugter blod. Hvad har dette hold brug for? En ny kontrakt til Sarri? Et transferfremstød til sommer? Eller bare et par gode resultater for at dæmpe gemytterne? Jeg tør ikke sige det. Hvad jeg ved er: Hvis der er én klub, hvor det aldrig er kedeligt, er det SS Lazio. Og så længe Lazio er i nyhederne med den slags historier, bliver vi ved med at kigge. Også selvom det til tider er med hænderne for øjnene.
- Matic og Tavares skuffede mod Sassuolo – manglede skarpheden, siger kilder.
- Maldini viste glimt, men kunne ikke bære holdet; han siges selv at tvivle på sin rolle.
- Sarri kræver klarhed fra ledelsen om politikken, ellers truer afgang.
- Lotito tier foreløbig, men presset bag kulisserne vokser.
En ting er sikkert: de kommende dage vil vi høre meget mere om denne brudlinje. Hvad enten det er i den romerske presse eller på de sociale medier fra hardcore-fansene. Lazio er aldrig kedeligt. Og denne rutsjebanetur er langt fra forbi. Jeg holder i hvert fald ørerne åbne.