August Holmgren imponerer i Cherbourg: Tætte kampe mod Bertola og Faurel
Der er noget særligt over at følge en dansker, der for alvor bider skeer med de bedste på den internationale scene. Lige nu er det August Holmgren, der får pulsen op hos de danske tennisfans. Den unge dansker har nemlig været i fyrværkeri-humør ved Challenger-turneringen i Cherbourg, hvor han på få dage har stået over for to modstandere, der skulle vise sig at blive en sand prøve på hans temperament og fighterhjerte.
Første test: En intens duel mod Bertola
Første mand i rækken var italieneren Bertola – en spiller, der på papiret måske ikke lyder som en drømmemodstander, men som på gruset i Cherbourg viste sig fra sin bedste side. Holmgren skulle tidligt i gang med at forsvare sig mod bølger af hårde grundslag, og det blev hurtigt tydeligt, at vi var vidne til en taktisk duel af de mere seværdige. Danskeren tabte ikke modet, selv da Bertola pressede på. Tværtimod – han fandt sine forrygende flade slag frem og fik gradvist nørdet sig ind i kampen. Selvom sejren glippede, var der masser af lyspunkter at tage med: Servicen sad, hvor den skulle, og vinderbolde blev hamret ned med en selvtillid, der lover godt for fremtiden.
Omkamp mod Faurel: Endnu en chance, endnu en præstation
Men Cherbourg handlede ikke kun om Bertola. Kort efter skulle August Holmgren nemlig en tur mere på banen – denne gang mod franskmanden Faurel, der havde hjemmebanefordelen i ryggen. Her var der lagt op til en helt anden historie. Fra første fløjt (eller første serve, om man vil) var det tydeligt, at Holmgren havde lært af kampen mod Bertola. Han startede aggressivt, tog teten med sin bomber af en serv og fik hurtigt Faurel ud af komfortzonen. Publikum blev budt på en regulær gyser, hvor danskeren gang på gang tvang tiebreak på tiebreak og viste, at han har nerver af stål. Det er netop i de afgørende øjeblikke, at man ser, om en spiller har det ekstra gear – og Hjalmar August Holmgren (som han fulde navn lyder) havde det i posen.
Nøglen til Holmgrens succes i Cherbourg
For mig at se er det ikke tilfældigt, at August Holmgren pludselig står frem som en af de mest spændende danske spillere på Challenger-niveau. Han har udviklet et våbenarsenal, der gør ondt på modstanderne:
- Serven: Oppe omkring 210 km/t – flere gange den hurtigste i turneringen, og den giver ham gratis point, når det gælder.
- Fysikken: Over tre timer på banen på to dage, og han så stadig frisk ud til sidste duel. Utrættelig er dækkende.
- Hovedet: Især mod Faurel viste han, at han kan holde fokus i tiebreak-dramaer – en egenskab, der skiller får fra bukke.
Læg dertil en fightback-ånd, der får selv de mest neutrale tilskuere til at holde med ham, og du har en opskrift på en spiller, der snart kan banke på til top-200.
Hvad nu, August?
Med de to kampe i Cherbourg har August Holmgren ikke bare sendt en hilsen til de danske tennisfans – han har også vist resten af feltet, at han er klar til at tage skridtet op. Mod Bertola lærte han, at man kan tabe en kamp, men vinde respekt. Mod Faurel viste han, at han kan vinde, når det virkelig gælder. Næste gang vi ser ham på en bane, kan det sagtens være med endnu større selvtillid i bagagen. Jeg for én glæder mig til at følge rejsen – for August Holmgren er navnet, vi kommer til at synge meget mere på.