The Capture vender tilbage: Derfor er sæson 3 BBC's mest nervepirrende thriller til dato

Lad os være ærlige: Søndag aften på BBC har virkelig hungret efter noget high-octane, paranoid drama, der ikke involverer kostumedramaer eller et hyggeligt mord i en idyllisk landsby. Så gør dig klar, for The Capture er tilbage, og den rammer som en knytnæve i maven. Vi er tre afsnit inde i den nye sæson, og hvis du ikke allerede sidder klistret til iPlayer, går du glip af det bedste tv i år. Glem alt, hvad du troede, du vidste om deepfakes og spionage – denne sæson tager paranoiaen, skruer den op til elleve og slipper den løs i magtens korridorer.

Carey er tilbage, og hun er klar til kamp

Da vi sidst så DCI Rachel Carey (den fuldstændig fremragende Holliday Grainger), havde hun lige afsløret Correction, efterretningstjenestens hemmelige videomanipulationsprogram. Et år er gået, og hun banker ikke længere bare på døre. Carey er nu fungerende chef for Kontraterror-enheden. Hun er kravlet op ad rangstigen, men som alle, der har fulgt serien, ved, er en forfremmelse i Ben Chanans univers mindre en fordel og mere som at male et skydeskive på ryggen.

Grainger nævnte for nylig, at Carey denne gang bærer pistol for første gang. "Det er altid sjovt at lære nye færdigheder," lo hun, "og det var fantastisk at føle sig som en actionhelt for et øjeblik!". Og det kan man mærke. Der er en ny stålvilje i hende, en træthed, der kommer fra at vide, at systemet er råddent i sin kerne. Hun forsøger at gøre tingene efter bogen, genoprette offentlighedens tillid til overvågning med et nyt kamerasystem. Men som vi har lært, er det at stole på billedet et tåbeligt spil i dette univers.

En bombe, et forræderi og et gedigent twist

Det går selvfølgelig galt næsten med det samme. Den nye sæson starter med et ødelæggende og minutiøst koordineret terrorangreb, der ryster det britiske establishment i sin grundvold. Og bare for at bevise, at ingen – absolut ingen – er sikker, trækker skaberen Ben Chanan tæppet væk under os i de første par minutter.

Spoiler-advarsel til alle, der ikke er med endnu: Paapa Essiedus indenrigsminister, Isaac Turner, bliver skudt og dræbt på en pressekonference. Sådan lige pludselig. Væk. Chanan, der for nylig forklarede den narrative beslutning, var karakteristisk usentimental omkring det. "Man ser hvorfor i afsnit seks, at han, ifølge visse kræfter, var nødt til at forsvinde," forklarede han. "Men det handler i virkeligheden om at sætte gang i Careys næste rejse". Og han har ret. Det er personligt nu. Konspirationen er ikke bare abstrakt; den har en dødsliste, og den har skubbet Carey lige tilbage i løvens hule.

Mød de nye ansigter (og hvorfor de er fantastiske)

Et af de smarteste tricks i The Capture's ærme er castingen. Hver sæson introducerer et nyt ansigt, der kaster dynamikken ud i kaos. I år tilhører det ansigt Killian Scott. Han spiller Noah Pierson, en karakter som Grainger har beskrevet som havende "så mange forskellige facetter, og hvert afsnit afslører en ny side af ham". At se Scott bringe den ambivalens til live er virkelig spændende. Han er den type fyr, man ikke kan tage øjnene fra, fordi man aner ikke, om han redder dagen eller brænder hele stedet ned.

Han får selskab af en stjernespækket række talenter: Joe Dempsie, Andrew Buchan og den legendariske Ron Perlman som CIA-agent Frank Napier, der bringer lige den rette mængde af forhærdede, transatlantiske trussel til begivenhederne. Det er et cast, der føles ægte og giver den højteknologiske thriller en rå, realistisk forankring.

Derfor kan vi ikke rive os løs

Så hvad er det ved The Capture, der virkelig går under huden på en? Det er ikke kun teknologien. Det er den snigende frygt for, at de ting, vi stoler på for at holde os sikre – kameraerne, dataene, embedsmændene – er de våben, der bliver brugt mod os. At se Carey forsøge at optrevle en sammensværgelse, mens hun ved, at hver eneste optagelse, hun ser, kan være en løgn, er som at se nogen bygge et korthus i en orkan.

Ben Miles, der spiller den evigt splittede chef Danny Hart, opsummerede det perfekt for nylig. Han bemærkede, at hver sæson genopfinder sig selv og introducerer et "helt nyt niveau af drama og action", samtidig med at kerneparanoiaen bevares. Det er hemmeligheden. Det er velkendt nok til at føles som hjemme, men forvredet nok til at holde dig vågen om natten.

Her er grunden til, at du skal se med (hvis du ikke allerede gør):

• Holliday Grainger: Hun er i sit es og blander efterforskningsmæssig realisme med ægte actionhelte-fysik.
• Indsatsen: De slog en indenrigsminister ihjel i første afsnit. Ingen er sikre.
• Killian Scott: Hans præstation som den gådefulde Noah er alene værd at se serien for.
• Paranoiaen: I en tidsalder med AI er det den eneste serie, der virkelig forstår, hvor skræmmende skrøbelig vores virkelighed er.

The Capture vises søndag aften kl. 21 på BBC One, og hele serien er tilgængelig som boksæt på iPlayer. Hvis du ikke er dykket ned i den endnu, så ryd din weekend. Men giv os ikke skylden, hvis du begynder at kigge mistænksomt på hvert eneste overvågningskamera, du passerer.