Iran-krig nyt: Eskalerer Mellemøsten-konflikten? Israel og Iran ved en skillevej
Iran advarer sine naboer: "Stik ikke fingrene i det"
Det ulmer i Mellemøsten. De seneste advarsler fra Teheran er umisforståelige: Ethvert land, der deltager i den israelsk-iranske konflikt, må forvente konsekvenser. Bag kulisserne arbejder diplomaterne på højtryk, men de militære forberedelser er umulige at overse. Hvis nogen stadig tror, at dette blot er endnu et kapitel i den evige Mellemøst-konflikt, undervurderer de situationen kraftigt. Vi er måske vidne til fødslen af en 2. kolde krig med en hed stedfortræderkrig.
Israels strategi: Lang tålmodighed
Fra Jerusalem lyder der helt andre toner. En israelsk minister antydede, at man må indstille sig på "endnu mange ugers krig". Der tales om en målrettet eskalation for varigt at svække de iranske positioner. Samtidig er USA til stede som sjældent før. Fra Kuwait til Den Persiske Golf – militærbaserne er i højeste alarmberedskab. Det er et spind af trusler og modtrusler, der minder om de mørkeste tider under krigen mod terror.
Afghanistan-syndromet og den nye krigsførelse
Hvad mange glemmer: Tilbagetrækningen fra Afghanistan efterlod dengang et magtvakuum, som nu bliver fyldt med al ønskelig hårdhed. Men denne konflikt er anderledes. Det er ikke længere en klassisk væbnet konflikt, men en hybrid krig, der udspiller sig i skyggen af cyberangreb, via droner og gennem stedfortrædermilitser. Grænserne mellem fred og krig udviskes – for os i Europa kan det virke fjernt, men de økonomiske konsekvenser, for eksempel på energipriserne, vil vi mærke smerteligt.
Situationen er en krudttønde. En forkert gnist er nok til, at hele regionen går op i flammer. Særligt prekært: Den såkaldte modstandsakse, anført af Iran, kunne åbne flere fronter samtidigt. Fra grænsen til Libanon over Syrien til Houthi-bevægelsen i Yemen – overalt lurer stedfortrædere, der når som helst kan slå til. Det er arven fra over to årtiers krig i Afghanistan og Irak, hvor vestlige interventioner mislykkedes, og der nu hersker et magttomrum.
Hvad betyder det for Danmark?
Som et land, der ikke er medlem af noget militærforbund, er vi direkte berørt, hvis flygtningestrømmene igen tiltager, eller terrortruslen stiger. De diplomatiske bestræbelser må nu intensiveres, før spiralen løber løbsk. For én ting er klar: En åben krig mellem Iran og Israel ville ikke kun trække Mellemøsten, men hele verden ind i sin magtsfære. Hvad enten vi kalder det Israelsk-iranske krig 2025 eller noget andet – uret tikker.
De næste dage vil vise, om fornuften sejrer, eller eskalationen gør. Én ting står fast: Regionen har ikke draget lære af fortiden. I stedet for fornyelse er der oprustning. Og vi sidder på forreste række, når den næste katastrofe udspiller sig.
- Hybrid krig: Cyberangreb, desinformation og droner erstatter traditionelle kamphandlinger.
- Nye alliancer: Rusland og Kina følger konflikten nøje – endnu en brik i det 2. kolde krig-spil.
- Olie og gas: Europas energiforsyning hænger i en tynd tråd, hvis Hormuz-strædet blokeres.
Om det til sidst er mægleren eller krigstrommelyderen, der vinder, er uvist. Sikkert er kun: Verden holder vejret. Og vi her i Danmark bør forberede os på urolige tider.