Peaky Blinders-filmen: Et episk farvel til Shelby-familien i biografen og på Netflix
Endelig, efter en lang ventetid, der har sat Peaky Blinders-fans på en hård prøve i tålmodighed, lander den monumentale Peaky Blinders-film. Hvis du er en af dem, der fulgte med i serien, som fornyede den britiske dramagenre, ved du, at denne film ikke bare er en langstrakt episode. Det er en følelsesmæssig hyldest til alt, hvad Tommy Shelby har stået for gennem årene. Jeg satte mig foran skærmen i går aftes, og helt ærligt, jeg prøver stadig at sunde mig efter det, jeg har oplevet.
Cillian Murphys tilbagevenden: Det uforglemmelige blå blik
Det helt store spørgsmål gik på alle sociale medier: Ville Cillian Murphy være til stede i al sin vælde som myten Tommy Shelby? Og svaret var "ja", men på en måde, vi ikke havde forudset. Murphy er ikke længere blot en bandeleder, der vil udvide imperiet; han er blevet en mand, der konfronterer de spøgelser fra fortiden, han altid har forsøgt at løbe fra. Præstationen her er anderledes, dybere, som om Murphy besluttede sig for at tage afsked med rollen ved at give os en mesterklasse i stumt skuespil, der taler på vegne af alle de krige, han har kæmpet. Bare detaljen i hans blå øjne, der stirrer ind i den kommende Anden Verdenskrig, er nok til at give dig gåsehud.
Birmingham er ikke bare en kulisse... det er en skjult hovedperson
Serien har vænnet os til, at "Small Heath" er historiens bankende hjerte, men filmen forvandler byen til et levende museum. Det bringer mig til noget fantastisk, jeg lagde mærke til under filmen, hvad man næsten kan kalde en Birminghams offentlige kunst-tur og Peaky Blinders filmtur. Instruktøren har brugt optagelsesstederne på en fantastisk måde, så de gamle gyder og forladte fabrikker bliver en del af fortællingen. Der er en specifik scene ved kanalerne, som jeg aldrig vil glemme. Det virker som om, produktionsteamet ville dokumentere Birminghams sjæl, inden den blev udvisket af moderniteten, og det fik mig til at stoppe filmen for at søge efter optagelsesstederne, så jeg selv kan besøge dem.
- Annabelle Wallis vender tilbage: Grace vender tilbage på en uventet måde, ikke bare som en flygtig tilbagebliksscene, men som en poetisk tilstedeværelse, der rammer dybt ned i Tommys sår.
- Emmett J. Scanlan: Hvem havde forventet, at dette velkendte ansigt ville få så meget spillerum? Hans rolle er helt anderledes end det, vi så i serien, og tilføjer et nyt dramatisk lag til den familiære konflikt.
- Biograf eller derhjemme? Det er sandt, at filmen er tilgængelig nu, men dem, der oplevede den i biografen, taler om en visuel oplevelse, der er skræddersyet til det store lærred, især i scenerne med luftbombardementerne, som bogstaveligt talt ryster biografsæderne.
Er dette den afslutning, Shelby-familien fortjener?
Et spørgsmål, der forvirrede alle før premieren, og efter at have set filmen kan jeg sige, at manuskriptet var så dristigt, at det måske vil gøre nogle vrede, men det er mere, end vi fortjener. Filmen giver os hverken en lykkelig eller traditionel slutning; i stedet giver den Arthur, John og resten af familien øjeblikke af klarhed midt i den kaos, de selv har skabt. Der er en scene, der samler familiemedlemmerne omkring et gammelt træbord på den velkendte pub, uden overdone følelsesladede taler, kun blikke, der fortæller om udgydt blod og døde drømme. Tro mig, alene dette øjeblik er grund nok til at se hele filmen.
Hvis du spekulerer på, hvad der sker med de karakterer, vi har elsket eller hadet, så vil jeg ikke afsløre noget for dig. Men det, jeg vil sige, er, at Peaky Blinders-filmen har opnået noget yderst sjældent: Den afslutter en myte uden at dræbe vores lyst til at vende tilbage til den igen. Filmen er tilgængelig nu, men hvis du er en, der sætter pris på detaljer, vil jeg anbefale dig at opsøge oplevelsen "Birminghams offentlige kunst-tur og Peaky Blinders filmtur", som blev lanceret samtidig med filmen, for den fuldender en hidtil uset seeroplevelse for fans af denne unikke filmverden.