Anmeldelse af Bugonia: Alt du behøver at vide om Yorgos Lanthimos' mørke komedie-thriller
Hvis du har længtes efter en film, der både leger med hovedet på dig og får dig til at grine på en ubehagelig måde, så er Yorgos Lanthimos tilbage. Hans seneste værk, Bugonia, lander i oktober, og de første hvisken går på, at det endnu en gang er et af de der særegne mesterværker, som får dig til at analysere hver eneste frame længe efter rulleteksterne. Instruktøren, der gav os The Lobster og Poor Things, blander igen det absurde med det ildevarslende, og denne gang smider han en alien-konspiration i miksen.
En paranoid thriller forklædt som komedie
Ved første øjekast ligner Bugonia måske en skør sci-fi-farce. Men alle, der kender Lanthimos, ved, at intet er så ligetil. Historien kredser om en alien-konspiration, der udfolder sig gennem øjnene på dybt fejlbehæftede, ofte grinagtige karakterer. Det er den slags film, hvor du aldrig helt ved, om du skal grine eller tjekke dine egne vinduer for små grønne mænd. Paranoiaen sniger sig ind på dig, indhyllet i dødpanerede dialoger og de karakteristiske akavede pauser, som Lanthimos mestrer så godt.
Det, der virkelig ramte mig, er dog, hvordan filmen leger med vores virkelige verdens besættelse af at finde udenjordisk liv. Du ved, de seriøse folk, der scanner himlen for tegn på intelligens? Bugonia synes at spørge: hvad nu hvis sandheden ikke er derude, men lige her, gemt for øjnene af os, og den er langt mere hverdagsagtig – og skræmmende – end vi troede? Det er et genialt twist, der løfter filmen fra en simpel genreøvelse til en kommentar på vores egen paranoia.
Stolene er ikke bare møbler
Hvis du er en designnørd som mig, vil du holde godt øje med scenografien. Produktionsdesignet er fyldt med markante møbler, der gør mere end bare at udfylde billedet. De der kantede, avantgarde-stole? De er ikke behagelige, og det er verden, karaktererne bebor, heller ikke. De elegante, kolde interiører afspejler den følelsesmæssige distance mellem mennesker, mens mærkeligt placerede designermøbler skaber en følelse af ubehag. Det er, som om møblerne selv konspirerer imod dem. Læg mærke til, hvordan karaktererne interagerer med deres omgivelser – det er som et ekstra lag af historiefortælling.
Octobers must-see-program (men Bugonia fører an)
Oktober tegner til at blive en fed måned for filmelskere. Ud over Bugonia får vi en håndfuld tunge drenge i biografen:
- TRON: Ares – Det længe ventede tredje kapitel i den digitale grænse-saga. Forvent imponerende visuelle effekter og et synth-tungt soundtrack, der transporterer dig direkte ind i The Grid.
- Kiss of the Spider Woman – En ny filmatisering af den elskede musical og roman. Det bliver med garanti en poetisk og visuelt overdådig oplevelse.
- Roofman – Et krimidrama baseret på den bizarre, sande historie om en mand, der røvede en fastfood-restaurant og boede i en legetøjsbutik. Potentiale for dyster komik her.
- Springsteen: Deliver Me From Nowhere – Et dybt dyk ned i tilblivelsen af Bruce Springsteens album Nebraska. For musikdokumentar-fans er den essentiel.
Men spørger du mig, er Bugonia den film, folk vil tale om i månedsvis. Det er den slags film, der belønner gentagne visninger og afslører nye skjulte betydninger hver gang.
Dommen: Et mesterværk under udarbejdelse?
Det er tidligt endnu, men alt tyder på, at Bugonia bliver endnu en fjer i Lanthimos' i forvejen fyldte hat. Blandingen af sci-fi-mysterium, mørk komedie og den snigende følelse af frygt føles frisk og perfekt timet til vores konspirationshungrende æra. Uanset om du er til den aparte humor, den psykologiske dybde, eller bare for at stirre på nogle latterligt dyre møbler, så leverer denne film. Sæt kryds i kalenderen – du vil ikke gå glip af snakken bagefter.