Hjem > Underholdning > Artikel

Philippe Risoli: Om penge, ulykke og drillerier – tv-værten taler ud uden filter

Underholdning ✍️ Marc Dubois 🕒 2026-03-19 13:00 🔥 Visninger: 1
Philippe Risoli

Han var med til at tegne Club Dorothée-æraen, han har været vært for kultprogrammer som Une Famille en or og Le Juste Prix, og alligevel har Philippe Risoli aldrig rigtig forladt franskmændenes hjerter. For nylig er den 73-årige tv-vært igen trådt frem i rampelyset i anledning af et længere interview, hvor han uden omsvøb fortæller om sin karriere, sine livsvalg og nogle sejlivede rygter. Langt fra glitter og projektører fremstår manden som en klog strateg og en overlever.

Formueforvaltning i ren guld

En af de store overraskelser i dette interview er den måde, Philippe Risoli har håndteret sine penge på. På et tidspunkt hvor mange af hans kolleger endte på fallittens rand efter år med astronomiske gager, udstråler han en forbløffende økonomisk ro. "Jeg har aldrig manglet penge, selv uden løn," slipper han. Hans hemmelighed? En tidlig og massiv investering i mursten og beton. I sine gyldne år brugte Philippe Risoli ikke sin indtægt på luksusbiler eller fester; han købte fast ejendom. En fornuftig strategi, der i dag sikrer ham en behagelig indtægt og en sjælden uafhængighed i branchen. Mens nogle undrede sig over hans diskrete tv-tilstedeværelse, spillede han en helt anden melodi: tryghedens.

Dagen hvor bilen nævnede at gøre det af med ham

Men penge er ikke alt, og Philippe Risolis liv var tæt på at tage en dramatisk drejning. Værten fortalte om en frygtelig bilulykke, der stadig har sat sine spor. "Jeg har stadig glasstumper i hovedet," betror han, mens han fortæller om den dag, han var tæt på at miste livet bag rattet. Et voldsomt sammenstød, forruden der eksploderede, og de små fragmenter der for evigt blev siddende under hans hud. En fysisk smerte, ja, men også et psykologisk chok. Han fortæller om denne nærdødsoplevelse uden patos, med den distance, der kendetegner dem, der har set afgrunden og valgt at fortsætte. En påmindelse om, at bag det fjollede smil fra tv-skærmen, gemmer der sig en mand, der har været igennem ildprøven (og glasset).

"Cuitas les Bananas": Når drillerier skjuler et sår

Så er der det mest følsomme kapitel: drillerierne. Philippe Risoli har altid haft en aparte humor, som nogle endda har anset for at være småpinlig. Men der er én episode, der har ramt ham særligt hårdt: "Cuitas les Bananas". For dem, der skulle have glemt det, er der tale om en sketch eller en sang (erindringen er bevidst lidt vag), som værten selv havde skabt. Noget lidt skørt, lidt absurd, som han havde lagt hele sin sjæl i. "Det var noget, jeg havde skrevet med indlevelse," forklarer han i dag. Problemet? Publikum og kritikerne var ikke med, og vittighederne haglede ned. Årefter synes såret stadig at være åbent. Ikke så meget for selve fiaskoen, men for misforståelsen: Hvordan kunne noget, der føltes så oprigtigt for ham, gøres til grin? Han affejer perioden med en håndbevægelse, men følelserne lurer lige under overfladen.

Det vigtigste fra dette comeback

Gennem disse tilståelser tegner Philippe Risoli et portræt af en mand, der aldrig rigtig har søgt rampelyset, men som altid har forstået at styre sin karriere og sit liv med sjælden intelligens. Her er hovedpunkterne fra hans rejse:

  • En klog forretningsmand: Han investerede i fast ejendom længe før det blev moderne blandt kendisser.
  • En overlever: Bilulykken efterlod ham med mén, men ingen fortrydelser.
  • En følsom sjæl: Bag klovnen gemmer der sig en kunstner, der led under drillerierne af sine kreationer.
  • En fri mand: Han har aldrig jaget tv-job og har formået at sige nej, når det var nødvendigt.

På et tidspunkt hvor tv-stationerne desperat leder efter kendte og trygge ansigter, er Philippe Risolis tilbagevenden til mediebilledet måske ikke tilfældig. Med sin økonomiske visdom, sine usynlige ar og sin knækkede stolthed personificerer han en bestemt idé om det franske showbizz: dét, der varer ved, der følger med tiden, og som, selv efter svære tider, bærer det lille skæve smil, vi kender så godt.